Som beskikket censorsommer 2016  ved den fællesfaglige naturfagsprøve i 9. klasse, har jeg oplevede rigtig meget godt, men der er også opmærksomhedsfelter. Dette har jeg beskrevet nærmere i:

Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016.
cenorrrapport-til-hjemmeside-6-nov

Denne rapport har jeg udformet som et ppt-oplæg:
oplaeg-ved-naturfagsvejledertraef-i-kbh-23-okt

I min optik er opmærksomhedsfelterne særlig begrundet i, at

• jeg kun har set få eksempler på, at elevernes afsæt har været noget andet end det, de er blevet undervist i.
• jeg har set færre praktiske undersøgelser med et naturfagligt perspektiv sammenlignet med F/K-prøven.
• jeg har set mange eksperimenter med relation til faget fysik og knapt så mange med relation til de andre tre fag.
• jeg har konstateret, at elevernes undere deres præsentationer overvejende brugte forlagsfremstillede tegninger, billeder, diagrammer som modeller. Jeg har kun set få elevfremstillede modeller (tegninger og rummelige modeller). I kun et tilfælde har jeg set elever argumenterer med et kemisk reaktionsskema. Jeg har ikke set elever, der selvstændigt har brugt eller fremstillet algebraiske matematikudtryk som model for beskrivelse af en naturfaglig sammenhæng eller undersøgelse.
• undersøgelseskompetencen og elevernes praksis af den naturvidenskabelige arbejdsform (undersøgelsen) har været vanskelig at få i spil ved prøven
• størstedelen af elevernes oplæg er organiseret som et emnearbejde. Eleverne har kendt svarene, og har derefter formuleret deres arbejdsspørgsmål – med brug af de klassiske hv-spørgsmål – på baggrund af de svar de allerede har. Dette har bevirket, at eleverne bruger en stor del af prøvetiden på at fortælle om, hvad de har gjort i undervisningen eller læst om i forberedelsen, og dermed en præsentation af deres fortolkning/reproduktion af kendt viden.

Et bud på et elevoplæg
Jeg anbefaler derfor, at eleverne i forberedelsen til prøven arbejder efter skabeloner, der er inspireret af rammesætning for innovative forløb. Dette for at fremme elevernes motivation for at vise kompetencer i at søge naturfaglige svar på egne problemstillinger.

Endvidere skal rammesætningen for prøven tydeligere lægge op til, at alle fire kompetenceområder kommer i spil. Ikke mindst undersøgelseskompetencen og den naturvidenskabelige arbejdsform, der kan illustreres ved denne model:

Undersøgelsesdelen skal skærpes set i lyset af naturfagsundervisningens identitet i folkeskolen, hvor det er centralt, at undersøge, hvordan og på hvilken måde naturvidenskabelige sammenhænge kan genskabes i laboratoriet. Jeg tillader mig at kalde det konkret/praktisk naturvidenskabelig modellering.

Jeg har derfor forsøgt at udarbejde et oplæg til eleverne på min skole. Oplægget beskriver – på to sider i A2-format – hvordan eleverne skal fremstille et eksperimentarium ved prøven. På den ene side beskriver jeg rammesætningen for prøven og den anden side består af et vejledningsskema, som eleverne arbejder med i forberedelsesperioden før prøven. Dette ark er samtidig elevernes ”adgangsbillet” til prøven. Jeg tænker at læreren tager et billede af det udfyldte vejledningsark, da dette indeholder de enkelte elevgruppers naturfaglige problemstillinger og arbejdsspørgsmål. Alternativt kan læreren lægge vejledningsarket på et elektronisk medie.

En fællesfaglig naturfagsprøve med et produktkrav og et narrativt element:
Vejledningsark til eleverne ver 5 feb 2018

Arket er fremstillet til A2-format, men kan printes på en A3-printer, gerne i farver.